|
Ring og aftal tid til forundersøgelse og planlægning.
Vi undersøger resttænderne og tager i samarbejde med tandlægen en røntgen-status.
Derefter udarbejdes behandlingsplan og eventuel alternativ behandlingsplan. Har De billeder, hvor egne tænder kan ses, er det en god ide at medbringe disse. Billeder bruges til tandopstilling, så vi kan rekonstruere Deres naturlige smil.
Økonomisk overslag udarbejdes inden behandlingen påbegyndes, og eventuelle finansierings-muligheder undersøges, hvis dette ønskes.
Der tages nu aftryk samt andre prøver, hvor De kan se, hvordan de endelige tandproteser kommer til at se ud.
En tandudtræknings-protese (immediat tandprotese) fremstilles ved, at der tages aftryk af munden, inden de naturlige tænder trækkes ud. Af aftrykket laves en præcis gipsafstøbning hvor de nye tænder sættes præcis hvor de gamle naturlige tænder sad. Immediat tandprotesen laves nu færdig og her er De velkommen til at have pårørende med, som eventuelt kan hjælpe med at beslutte, hvilke tandfarver og former der passer bedst, under vor faglige vejledning.
Under lokalbedøvelse fjerner tandlægen de tænder, man har bestemt sig for skal trækkes ud. De nye Immediatproteser isættes, og der gives nu instruktion i pasning af tandproteserne.
De skal komme til løbende kontrol de følgende dage, hvor vi hjælper Dem med at tage proteserne af og på, samt påser at ophelingen efter tandudtrækningen er korrekt.
Fordelen ved Immediatproteser er bevarelse af det naturlige udseende, og man undgår at vise sig uden tænder i munden.
Ring trygt til Vejle Tlf.: 75 82 72 73
Ring trygt til Vallensbæk Tlf.: 43 73 45 06 |